Spørgsmål og svar:
Er det sikkert at lade Rykkerportalen modtage penge på mine vegne?
JA, Rykkerportalen ApS er autoriseret inkassovirksomhed, dækket af bankgaranti. Derudover er Rykkerportalen ApS fuldt selvfinansieret, dvs. der er ingen gæld i firmaet.
Hvordan får jeg mit regnskabsprogram til at sende udløbne fakturaer til Rykkerportalen?
Pt. understøtter Rykkerportalen automatisk hentning af fakturaer fra Billy, e-conomic, Dinero, Dynaccount, Xena og Ordrestyring.
Se her hvordan du konfigurere Rykkerportalen til at hente fakturaer fra Billy
Se her hvordan du konfigurere Rykkerportalen til at hente fakturaer fra e-conomic
Se her hvordan du konfigurere Rykkerportalen til at hente fakturaer fra Dinero
Se her hvordan du konfigurere Rykkerportalen til at hente fakturaer fra Dynaccount
Se her hvordan du konfigurere Rykkerportalen til at hente fakturaer fra Xena
Se her hvordan du konfigurere Rykkerportalen til at hente fakturaer fra Ordrestyring
Når Rykkerportalen har adgang til automatisk hentning af udløbne fakturaer, modtager vi også i de fleste tilfælde ændringer på de fakturaer, der allerede er i rykkerprocessen hos os. Du bør dog altid advisere os når en kunde har betalt en gammel regning direkte til dig, så vi undgår at der sendes flere rykkere for denne sag, eller så vi får registreret betalingen og kun rykker videre for restbeløb / gebyrer.
Hvorfor skal jeg oplyse mit CVR-nummer?
Vi skal bruge dit CVR-nummer, så vi kan lave et baggrundstjek af din virksomhed.
Det er vigtigt, at rykkere, der udsendes fra Rykkerportalen, er fra seriøse klienter. Dit CVR-nummer vil stå i vores database, men vil ikke være offentligt tilgængeligt.
Hvem kan se de regninger, jeg lægger op?
Udover dig selv, er det kun medarbejdere hos Rykkerportalen og eventuelt inkassopartner, ved videresendt krav, der har adgang til dine informationer. Vi videregiver kun dine fortrolige informationer efter anmodning fra dig.
Er det rigtigt, at det ikke koster mig penge at få jer til at sende rykkere ud?
JA, Rykkerportalen og partnere tjener kun penge på inddrevne regninger. Vi opkræver ingen provision i rykkerprocessen. Inddrives gælden først i inkassoprocessen, er prisen fra 0% af fakturabeløbet op til 50%, afhængig af den løsning, du vælger hos os, eller en af vores inkassopartnere AIS/Intrum/RoestNielsen/SmallClaims, samt hvor i inkassoprocessen inddrivelse finder sted.
BEMÆRK: Du får hele dit udestående hjem ved succesfuld inddrivelse, såfremt Rykkerportalen lykkes med inddrivelsen i rykkerprocessen.
Du kan også vælge at benytte Rykkerportalens betalingspåmindelse-service, hvor der, inden rykkerprocessen startes, udsendes en betalingspåmindelse til din kunde, uden pålagt gebyr. I det tilfælde vil du blive opkrævet et fast abonnement til dækning af vores omkostninger.
Hvordan er sikkerheden hos Rykkerportalen?
Vi bruger https, der er en sikker krypteret dataoverførsel, og som også er den form for kommunikationsbeskyttelse, der anvendes af netbanker.
Hvordan ser de breve ud, som I sender til mine kunder?
Rykkerportalen sørger for, at rykkere overholder dansk lovgivning, og at debitor informeres korrekt mht. gebyrer og betalingsfrister. Hvis din kunde, mod forventning, stadig ikke har betalt, når rykkerproceduren er fuldt til ende, overgår sagen til inkasso hos en af vores inkassopartnere. De efterfølgende inkassobreve, pålagt inkassoomkostninger, vil derefter blive udsendt fra AIS, Intrum eller RoestNielsen.
Hvor store rykkergebyrer lægger i på mine regninger ?
Der pålægges et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykker. Vi rykker tre gange, hvorved gebyret når op på 300 kr. Tredje rykker er samtidig inkassovarsel. Oven i dette tillægges morarente i henhold til gældende rentesats, fra datoen for udsendelse af 1. rykker.
For firmaer tillægges yderligere et kompensationskrav på 310 kr pr faktura.
Hvis sagen overgår til inkasso, tillægges yderligere inkassoomkostninger efter gældende takster i henhold til Bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling under Renteloven.
Hvad er morarenter ?
Morarenter er en forsinkelsesrente, som en debitor skal betale, hvis vedkommende ikke betaler en regning til tiden. Morarenterne følger gældende rentesats fra udsendelsen af 1. rykker.
Hvad gør jeg, hvis jeg modtager pengene direkte fra min kunde?
Så kontakter du Rykkerportalen eller AIS/Intrum/RoestNielsen for at aftale videre forløb. I nogle tilfælde har kunden betalt rykkergebyrer og inkassoomkostninger direkte til dig, hvorfor du skal afregne disse med os. I andre tilfælde forsøger kunden at slippe for at betale gebyrer og/eller inkassoomkostninger ved at betale direkte til dig. I det tilfælde er det vigtigt, at du kontakter os med det samme, så vi kan aftale den videre proces sammen, inden vi bare fortsætter rykker- og inkassoprocessen over for din kunde.
Kan jeg fortryde en del af regningen?
JA, hvis du aftaler en rabat med kunden, kan du afskrive dette i systemet. Herefter vil der kun blive rykket for det ændrede beløb.
Hvad sker der hvis min kunde ikke kan, eller vil betale?
Hvis din kunde ikke betaler efter udsendelse af de normale rykkere, overgår sagen til inkasso og i yderste instans sørger vi for, at din kunde bliver registeret i RKI / Debitorregisteret af vores inkassopartner. Hvis din kunde laver indsigelse imod din oprindelige regning, vil rykker- og inkassoproceduren stoppe. Vi vil derefter orientere dig om dine muligheder for videre proces.
Kan jeg stoppe en regning på Rykkerportalen?
JA, du kan til hver en tid stoppe en regning. Det er vigtigt at fortælle os årsagen, da vi kan hjælpe med håndtering af eventuelle indsigelser m.m.
Hvorfor er der trukket moms fra en del af min afregning ?
Rykkergebyrer er momsfri, men når der afregnes fra inkassobreve, skal der beregnes moms af inkassoomkostningsbeløbet. Da inkasso udføres som en service for din virksomhed, kan man ikke pålægge momsen på inkassobrevet til din kunde. Derfor opkræves det i afregningen med dig.
Du skal så blot bogføre momsbeløbet i dit regnskab som negativ moms, hvorved du får pengene igen i næste momsafregning.
Jeg har modtaget en rykker fra Rykkerportalen – hvad gør jeg nu?
Du kan betale via det modtagne girokort eller via netbank. Ønsker du en afdragsordning, så send en mail eller ring til Rykkerportalen. Hvis du ikke overholder afdragsordningen, vil du blive rykket for hele det resterende beløb.
Hvis du ikke betaler rykkere udsendt via Rykkerportalen, vil regningen blive overgivet til inkasso, og i sidste instans vil du blive registreret i RKI / debitorregistret. Her vil du være registreret som skyldner i fem år, med mindre du vælger at betale dit udestående, inden de fem år er gået. I det tilfælde vil vi afregistrere dig fra registret.
Har du ikke modtaget en regning? Pengegæld er "bringegæld", siger man. Det betyder, at du selv aktivt skal sørge for at betale dine regninger til tiden. Det gælder uanset, om du har modtaget en regning eller et girokort.
Hvis du mener, at der er en fejl i den oprindelige regning, eller at du ikke har fået den ydelse, du var lovet, eller har spørgsmål i øvrigt, så kontakt Rykkerportalen per e-mail eller ring på 2391 5339.