Rykkerportalen - integration med Dynaccount

Rykkerportalen er integreret med Dynaccount Lad Rykkerportalen hente forfaldne fakturaer fra Dynaccount:

Du kan integrere rykkerportalen med Dynaccount til automatisk at hente faktura informationer på udløbne fakturaer.

Den korte forklaring: Der hentes fakturaer én gang om dagen fra Dynaccount via deres API. De ubetalte fakturaer, der er udløbet siden sidste hentning, bliver gemt i Rykkerportalens database, og en e-mail med information om den hentede faktura, bliver sendt til dig. I e-mailen kan du klikke på et link for enten at aktivere eller deaktivere rykkerproceduren hos Rykkerportalen. Hvis du intet foretager dig, vil rykkerproceduren automatisk starte efter et par dage.

Da der er stor forskel på, hvordan virksomheder arbejder, herunder hvor tit man bogfører, har vi lavet processen mere fleksibel, så det er muligt at tilpasse den til den enkelte virksomheds behov. Klik her for at læse flere detaljer omkring processen.

For at få rykkerportalen til automatisk at hente udløbne fakturaer fra Dynaccount, skal du sende os følgende informationer fra Dynaccount:
  • API_ID
  • API_KEY
  • API_SECRET

Du finder informationerne ved at logge ind hos Dynaccount og klikke på "Virksomheder" i listen til venstre.
Har du flere virksomheder, skal du have et login på Rykkerportalen for hver virksomhed, du ønsker vi skal håndtere.
Har du brug for hjælp til at finde informationerne, er du meget velkommen til at ringe til os på telefon 23 91 53 39.

Send informationerne sammen med dit cvr nummer til info@rykkerportalen.dk

Når vi har modtaget dine informationer, sætter vi din konto på Rykkerportalen op, så den er klar til at hente udløbne fakturaer automatisk. Herefter behøver du "kun" at koncentrere dig om at udføre dit arbejde, fakturere kunderne, og bogføre indbetalinger. Vi tager os af de mere besværlige inddrivelser.

BEMÆRK: Rykkerportalen tjekker dagligt med dit økonomisystem, om der sker ændringer af fakturastatus. Det betyder at vi registrerer betalinger og derved ikke rykker for indbetalte beløb. Du bestemmer om vi, i tilfælde af at kunden har betalt til dig, skal fortsætte inddrivningen af gebyrer hos kunden, eller om du vil dække vores omkostninger ved den udførte proces.